KALENDER
NYHEDSBREV
REKLAME
| Årets kvindelige leder i FI i 2009 |
|
Årets kvindelige leder (NORDEA - PRISEN) FI 's formand John Christensen begrundede valget af Susanne Hedeager til NORDEA-prisen 2009 med flg. ord;Susannes daglige virke er som ungdomsleder, kasserer, kraftcenterleder, ungdomstræner samt seniortræner i længde-,højde- og trespring i Odense Atletik/OGF. Derudover er Susanne medlem af Idrætsudvalget i Dansk Atletik Forbund samt regionsformand i Fynsk Atletik Forbund. Hun har tillige tidligere siddet i atletikudvalget i DGI Svendborg, og efter sammenlægningen DGI Fyn. Susanne er medlem af bestyrelsen i både Odense Atletik og hendes tidligere klub Ringe Atletik. Desuden er hun formand for Højby S&Gs fitnessafdeling. Tillige sidder hun i koordinationsudvalget i Odense idrætspark. 3. Susanne er krumtappen i det store arbejde i igen at bringe Odense Atletik/OGF tilbage blandt de bedste klubber i Danmark, målt på både medlemsantal samt resultater. I hendes tiårig periode som leder af ungdomsafdelingen, er medlemstallet steget med op mod 500% og klubbens ungdom er nu pænt repræsenteret blandt landets bedste. På det generelt ledelsesmæssige område udfører Susanne også en kæmpeindsats. Hun er klubbens økonomiansvarlige, er klubbens koordinator og repræsentant overfor Odense kommune, idrætsparken, eliteidrætssekretariatet og andre samarbejdspartnere. Sammen med Claus Rasmussen fra Odense Cykling, er Susanne den drivende kraft i arbejdet på at få skabt en indendørs cykel/atletik-arena i Odense. Et projekt der efter lang tids forarbejde nu ser lovende og optimistisk ud. Lykkes projektet vil det få uvurderlig betydning for klubbens træningsmuligheder, og vil også kunne komme hele Danmark til gode i form af mesterskabsafholdelse, stævner samt træningssamlinger. Susanne blev ved Dansk Atletik Forbunds årsmøde i 2008 kåret til årets leder i dansk atletik, og i 2009 fulgte så kåringen til årets kvindelige leder. En kåring arrangeret af det europæiske atletikforbund, hvorfor hun her modtog European Athletics diplom. Susanne var i 2007 Competition Manager, da Odense Atletik var vært for afviklingen af Europa-cuppen for landshold. Et stævne der forløb til både de europæiske atleter og lederes samt den tilstedeværende internationale presses store tilfredshed. Susanne trådte i juni 2009 med kort varsel til som holdleder på det danske kvindelandshold til dette års Europa-cup i Sarajevo, og var efterfølgende i august 2009 øverste ansvarlige leder for juniorlandsholdet ved deres landskamp i Finland. I 2009 bestod Susanne Danmarks Idrætsforbunds Diplomtræneruddannelse, som den blot anden atletikkvinde i landet. 4. Atletik er indbegrebet af Susannes liv – både som leder og aktiv. Hun har stadig gang i en aktiv veterankarriere, der indtil videre har indbragt både et europamesterskab i trespring i 2006, samt flere sølv og bronzemedaljer ved veteranernes verdensmesterskaber i de seneste år. Derudover vandt hun så sent som i 2007 bronze i trespring ved de danske seniormesterskaber. Det er helt utænkeligt at forestille sig Susannes liv uden atletik. Derfor er vi ikke i tvivl om at Susanne vil være at finde i Odense atletiks ledelse de næste mange år, og at hendes store arbejde og ildhu som kraftcenterleder på Fyn, fortsat vil være til gavn for alle Fyns atletikudøvere i alle aldre mange år ud i fremtiden. Indstillet af; Dansk Atletik Forbund, Direktør Jakob Larsen,
|