
Fynsk judo har adskillige lysende talenter, og flere af disse har i 2025 modtaget legater fra Autzen-puljen. I weekenden afviklede Judo Danmark sit store internationale stævne “Danish Open”, hvor omkring 900 judokæmpere fra 29 lande var samlet i SJF Bank Arena i Odense. Der blev kæmpet på 6 måtter, og der var blandt andet deltagere så langt væk fra Danmark som New Zealand og Canada.
Hos de kvindelige kæmpere blev det til en enkelt medalje, da Rebecca Kjærulff fra Særslev Judoklub vandt bronze i rækken “Senior Open Women”.

Hos de mandlige kæmpere var der sølv til stortalentet Emil Madsen fra Svendborg Judo Klub i “Cadet – U18 Men/under 81 kg”, der var bronze til Svend Gall, Phoenix Judo, Odense i “Junior – U21 Men/under 100 kg”, og der var ligeledes bronze til Silas Hundt, Washi Judo Klub i “Junior – U21 Men/under 73 kg”. Her er lidt fotos fra Silas Hundts bronzekamp:

Efter 3.22 kastede Silas Hundt sin modstander Lukas Allevåg fra Sverige og vandt med en Ippon.

En slagen svensker har overgivet sig.

Tak for kampen – bronzemedaljen er i hus for den odenseanske kæmper.