
I mange år har skæbnen været uvis for et stykke odenseansk kulturarv, som ligger på Elsesmindevej i Odense V – tæt på Tusindsårsskoven. Det er naturligvis Friluftsbadet i Odense, som det hele drejer sig om. Det blev indviet i 1933, så med en alder, der nærmer sig 100 år med hastige skridt, så er Friluftsbadet efterhånden ret nedslidt. Det har fået embedsfolkene i By- og Kulturforvaltningen til at indstille en lukning til politikerne, men det forslag er et af medlemmerne i Fynske Idrætsforbund Frømandsklubben Neptun bestemt ikke enig i.
Det tidligere cafeteria danner nu ramme om foreningens klubhus, og Fynske Idrætsforbund har modtaget en kopi af et brev sendt til politikere, embedsfolk, idrætsorganisationer m.m., hvor der medfølger en flot præsentation for nogle visioner for Friluftsbadet i håbet om at kunne bevare ikke kun selve friluftsbadet, men også klubbens rammer og faciliteter.

Formand Michael S. Hansen har i klubbens vision bl.a. et forslag om en overdækning af basinnet i vinterhalvåret med en boblehal, som kunne se sådan ud:

Frømandsklubben foreslår også indkøb af transportable saunaer og vildmarksbade, som nye og spændende muligheder for udvikling af arealet.

Og sidst men ikke mindst vil en bevarelse af Friluftsbadet gøre, at Tinderbox fortsat kan opbygge den meget populære scene “Magic Box” rundt omkring bassinerne.
Læs brevet til politikere, embedsfolk, idrætsorganisation m.m. her: